Non-stick

  • Har du en pande med non-stick belægning, kan du reducere fedtet, når du steger – og herved får du også færre kalorier.
  • Du skal opvarme din non-stick pande ved lav varme. På den måde bevarer panden sin slipeffekt. Bruger du høj varme, kan maden sætte sig fast.

Stegning med olie

  • Du kan stege i alle former for olie.
  • Olier har et højt indhold af enkeltumættede fedtsyrer, det gør dem velegnet til stegning, fordi de ikke brænder fast på overfladen.
  • HUSK: når du bruger olie, skal panden opvarmes ved svag varme.
  • Det kan være svært at se, hvornår olien har den varme, den skal have. Hvis olien begynder at ryge, er den blevet for varm.
  • Du kan evt. lægge et stykke æble eller løg i olien for at teste varmen – hvis det syder, er panden klar til at stege i.
  • Når panden er varm, lægger du kødet på panden.

Stegning med margarine

  • Hvis du steger med margarine, lægges margarinen på den kolde pande.
  • Panden varmes op ved jævn varme.
  • Når margarinen er lysebrun, er den klar til stegning, og du kan komme dit kød på.

Almindelig pande uden non-stick

  • Du skal altid bruge fedtstof på din pande.
  • Varm gerne din pande op.
  • Start med at smelte dit fedtstof ved svag varme.
  • Når margarinen er bruset af, kan du komme dit kød på panden.
  • Lad kødet ligge, til det har dannet stegeskorpe. Herefter kan det vendes.
  • Igen skal det have lov til at danne stegeskorpe, inden det fjernes.